T-base

Automatisering af Test & Measurement med T-base Framework og .NET

T-base Configurator

T-base Configurator-applikationen komplementerer T-base-konceptet.
Den er værktøjet til at oprette og ændre konfigurations- og sekvens filer (XML). Configurator’ens brugergrænseflade autogeneres i forhold til testsystemets steps, drivere og logger-moduler.

Det faktum, at T-base inkluderer dette koncept til systemkonfiguration og sekvensdefinition, gør det meget hurtigere og nemmere at implementere og udvide testsystemer. Dette konfigurationskoncept gør testsystem-applikationen mindre, enklere og mere robust.

    • Nemt og omkostningseffektivt at installere, konfigurere, vedligeholde og betjene
    • På få sekunder kan du installere og køre din første testkørsel, ved hjælp af det medfølgende dummy-testsystem ‘Toaster’
    • Ofte benyttede loggere til resultat- og fejllogning er inkluderet i installationspakken
    • Skabeloner til teststeps, instrumentdrivere og dataloggere gør det nemt at komme i gang og udvide T-base testsystemer
    • Kun grundlæggende kendskab til C# eller Visual Basic er nødvendig, for at udvikle professionelle testautomatiseringsløsninger
    • Nem instrumentkommunikation, der understøtter alle VISA-grænseflader
    • T-base standard-UI er enkelt og robust
    • Mulighed for tilpasninger; f.eks. nyt UI-design eller andre formater af resultatrapportering
    • Konceptets modularitet og brugen af et objektorienteret sprog, understøtter SW-processer og multi-site udvikling
    • Understøtter at testsystemer kan konfigureres til brug af mange forskellige modeller af instrumenter
    • HW-konfiguration og testsekvenser er i læsbart XML-format
    • Nemt og sikkert at redigere HW konfigurations- og sekvens-filer ved hjælp af T-base Configurator-applikationen (se næste afsnit).
  • T-base blev udviklet i 2012, og benyttes i dag af 12 forskellige kunder i Danmark, Holland og Storbritannien. T-base kører på mere end 80 forskellige testsystemer, hvoraf en stor del kører i Asien.

    Her er en liste over afsluttede projekter, der viser at T-base er et virkelig alsidigt koncept:

    • FCC-typegodkendelsessystem tester produkter med 2G (inkl. GPRS og EDGE), WCDMA (inkl. HSUPA og HSDPA), CDMA2000 (1xRTT og 1xEV-DO), LTE (TDD og FDD), Bluetooth (EDR og BLE) og WI -FI (802.11 a, b, g, n)
    • R&D NFC testsystem tester i henhold til ISO/IEC 10373-6 og NFC Forum specifikationer
    • Seks forskellige inline-systemer der tester mikroswitches. Der testes på forskellige produkter og testsystemhardware
    • Intelligent Headset-tester der tester GPS, Magnetometer, Gyroskop og Accelerometer. Består af to produktions-testsystemer; printtester og test af samlet produkt
    • Produktionstestsystem af RF-moduler til Wireless Ad-Hoc Mesh-netværk
    • Produktionstestsystem til test af UHF-RFID tag, in-line produktionstestsystem
    • Softwaretest in Target af satellitkommunikationssystemsudstyr til kommercielle fly. Testsystemet simulerer produktmiljøet ved hjælp af en række simulatorer og bruger-interaktioner med produktet
    • Produktionstestsystem til fitnessudstyr der tester LED’er, lyd og sensorer
    • R&D-systemtest af 5G Radio Heads der tester de nyeste mobilfunktioner
    • Produktionstestsystem til trådløse konference systemer der tester kameraer, højeffektslyd, Bluetooth og WLAN
    • Udvikling af koncept til at overføre testsystemer fra NI TestStand til T-base på en nem måde. Udvikling af testsystem hvor et allerede kørende testsystem baseret på TestStand, kalder T-base og derved benytter T-base drivere og teststeps til at udføre testen. Dette er en delvis implementering hvor testsystemet senere skal køre udelukkende på T-base.

Samarbejde

Rebase Systems udvikler og vedligeholder ofte kundens testsystemer. Men det sker oftere at vi kun hjælper kunden i opstartsfasen, hvorefter kunden selv udvikler videre. De T-base-moduler der er udviklet af Rebase Systems til kundens projekt er kundens ejendom, og det samme er kildekoden selvfølgelig.

Vil du høre mere?

Er du interesseret i at høre mere om vores automatiserede testsystemer til produktions- og systemtest af hardware står vi altid klar til at tage en snak med dig. Udfyld formularen, så sørger vi for at ringe dig op hurtigst muligt. Vi ser frem til at snakke med dig!